Ny petanquespiller føler sig velkommen

Da Lars Vraabøl gik på efterløn som 64 årig, kiggede har ud til Skanderborg Petanque ved et Åben Petanquedag arrangement og besluttede sig for at prøve det udbredte franske kuglespil.

   Til DGI Sydøstjylland Petanque's marketings- og kommunikations-medarbejder, Charlotte Daugaard fortæller Lars om tiden op til starten
og de første gange, han fik kontakt med petanquespillerne i Skanderborg Petanque. Det har været en positiv oplevelse for ham.         Se mere her.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nytårspetanque 2017

Skanderborg Petanque inviterede igen de omkringliggende petanque klubber til Nytårspetanque søndag den 15. januar 2017. Deltagerne blev budt velkommen af formand Tage Kristensen og et medlem af foreningen, multikunstner Sten Bløcher-Hansen bidrog med et underholdningsindslag.         Se videoen.

Derefter gik den 27 fremmødte til petanquebanen for at kaste gris, hvorefter kampene gik i gang. Som sædvanligt var alle behørigt påklædt til de minus-grader, som vejret bød på, så stemning var høj. Solen forsøgte at nå ned på de nyanlagte baner - medsponsoreret af Nordea Fonden - men den nåede dog aldrig højt nok på himlen til at varme deltagerne på banerne.                                             Se video.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Vinterspil 2016-17

Søndag den 12. marts 2017 var den sidste spilledag for Vinterspillet, som har været afviklet i den indendørs Petanquehal i Hvirring.


Denne sidste turneringsdag foregik traditionen tro udendørs i Østbirk. På den måde markeres det, at nu er det forår, så nu kan man igen spille udendørs.


Som tidligere år blev der overrakt en pokal til vinderne af Vinterspillet. Det blev Hornborg Petanque, som vandt denne gang.

En pokal og et diplom var der også til Skanderborg Petanque, fordi det var den forening, der havde vist størst fremmøde gennem vin-teren. Brian, Eva,
Ernst, Jakob, Jytte og Bente modtog hæderen,
(men Bente skulle jo fotografere).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nye tiltag hos Skanderborg Petanque

Tirsdag den 21. marts 2017 var en dejlig dag med frisk forårsvejr. Det mærkede de petanquespillere, som deltog i Idræt om Dagen og spillede petanque.

En stabilt deltagende spiller, Sten Bløcher-Hansen var heldig at blive for-eviget i forbindelse med en resultat-opdatering - uden at man kan se scoren.

At han er vældig fotogen, er der slet ingen tvivl om.

   Bestyrelsen har på det seneste møde besluttet at gå med på den om sig gribende trent med sociale digitale medier. Vi skal lave en profil på Facebook. Her kan man melde sig som "ven" og blive gjort opmærksom på via en mail, når der er nyt fra klubben. En ting er, at man kan kigge med under menupunktet "Nyt" på hjemmesiden Skanderborg Petanque, men her skal man jo selv tage initiativ til at kigge.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Baneudvidelsen er på plads og færdiggjort

Formand Tage Kristensen har sendt dette bidrag til nyhedssiden 4. april 2017:

Her er en kort orientering om Store Jævnedag. Allerede mandag gik et par pladevibrato-rer (Evald og Leif) i gang med at komprimere det nye baneareal, så det var klar til håndjævnerne, der mødte tirsdag kl. 10.00 til normal træningstid.

Der blev ikke trænet med kugler, men “restdyngen” af stenmel blev jævnet på mindre end en time.

Derefter var der fortjent pause og så kunne de 15 fremmødte spillere indvie den nye stenbane, som er udvidet, så der kan opmærkes
4 almindelige baner (4 x 15).

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Stor tilslutning til Åben Petanquedag

hos Skanderborg Petanque den 2. maj 2017

I det fine solskinsvejr var mange mødt frem til petanque på banerne i Vrold.

   Foreningen havde i samarbejde med DGI Sydøstjylland markedsført dagen på såvel Facebook, hjem-mesiden og i artikler i de lokale blade samt en enkelt annonce i Uge-Bladet Skanderborg.

   Dagen startede med morgenkaffe og derefter et par petanquespil på de netop udvidede baner. De nye spillere fik alle instruktion og vejledning af foreningens rutinerede spillere. Efter petanquespillene hygge spillerne sig med en forfriskning udendørs i det gode vejr. Alle udtrykte glæde og tilfredshed med arrangementet.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gensidig besøgsaften

Da banerne hos Skanderborg Petanque hvert år i første weekend i august er beslag-lagt til Smukfest, har det igennem nogle år været en aftale, at Glud Petanque kommer på besøg i foråret - mod at Skanderborg Petanque besøger Glud i Smukfest-ugen. Dette foregik 17. maj i 2017.

Der blev tre gange kastet til gris og spillet double kampe og hver spiller skulle notere, hvor mange kampe, man vandt og med hvor meget.

   Slutresultatet viste, at Glud IGEN tog vandrepokalen med hjem.


- - - men næste år . . .

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skanderborg Open 2017 med rekorddeltagelse

 

Gennem flere år har Skanderborg Petanque i samarbejde med DGI Sydøstjylland Petanque afholdt stævnet Skanderborg Open, som er et stævne med deltagelse af tremands petanque hold. I den forløbne weekend har der igen været stævne på Skanderborg Petanques baner i Vrold ved Skanderborg, hvor der denne gang var rekord deltagelse. 25 hold - og dermed 75 petanquespillere deltog i stævnet, der startede i dejligt solskinsvejr søndag kl. 10 og foregik i skiftende vejr fra næsten skyfri himmel til gråhvide og ind imellem lidt tunge skyer, som dog ikke gav vand fra sig.

   Der spilles tre kampe inden man holdt spisepause og derefter afvikledes de sidste to kampe. I den første spillerunde fastsætter et computerprogram, hvilke hold, der mødes. Derefter gælder det, at holdene matches med hold, der befinder sig i det samme område på ranglisten efter første runde. Derved kommer holdene til at møde andre hold af ca. samme styrke - uanset om man vinder eller taber kampene.

   Blandt de deltagende hold var der adskillige
fra den lokale turnering, hvor man kender hin-
anden godt fra dagligdagen, men der deltog
også hold fra fjerntliggende klubber som Assens,
Brabrand og Haderslev. Der spilles om en van-
drepokal, som er Skanderborg Petanques ejen-
dom, men som skifter opholdssted fra år til år.

   Slutresultatet viste, at det var to fremmede
hold, der i sidste runde kæmpede 
om den en-
delige førsteplads. Efter en 
spændende kamp
lykkedes det Assens 
at besejre Brabrand.
Det vindende hold 
fra Assens på Fyn bestod af
Henning 
Emdal, Kim Nylandsted og Bjarne Jør-
gen
sen og var det eneste hold, der vandt alle
sine fem kampe og sluttede med en 
score på
65:29.

Det bedste hold med lokalt islæt indtog en tredjeplads med fire vundne kampe og en score på 59:34.


Holdet bestod af Brian Toustrup fra Skanderborg Petanque og Inge Bach og Lars-Jørgen fra Hvirring Petanque.


Det bedst placerede rene Skanderborg Petanque hold bestod af Aase Bertelsen, Jytte Nielsen og Ellen Andersen.

De vandt 3 kampe og sluttede med en score på 49:39.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det har været fint petanque-vejr i september måned

Efter en sommer, hvor man ikke rigtigt har kunnet stole på, at det var sommervejr og dermed dejlige sommeraftener må man konstatere, at september har været venlig mod petanquespillerne. Det har da også bevirket, at der møder mange trofaste spillere op både tirsdage og onsdage.