Skanderborg Petanque
Begynderkursus
Igen har Skanderborg Petanque gennemført et Begynderkursus. Vi var samlet to timer hver dag, i 3 dage. Klubbens formand Tage Kristensen stod for den mundtlige fælles undervisning. Ud over det var bestyrelsen og nogle medlemmer med som instruktører ved de praktiske øvelser. Disse øvelser optog det meste af tiden. Man fik personlig instruktion, og man fik forsøgt de forskellige kast. Det blev kontinuerlig instrueret i relevante regler og teknikker. Det blev også snuset lit på de taktiske overvejelser man gør sig undervejs i et spil. Som alltid på vores spilledage, var det tid til et hold uformel snak og hygge. Flot vejr gav os en fin ramme for kurset.
Tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne var meget positive. Tusinde tak for det! De fleste meldte sig ind som medlemmer i klubben, og nogle har også allerede været med til klubbens almindelige spilledage. VELKOMMEN!
Tak til alle der var med i dette vellykkede arrangement - deltagere og instruktører!
Mvh
Arnbjørn Rodt
Søndag den 2. juni inviterede Skanderborg Petanque i samarbejde med DGI Sydøstjylland til sommerstævne på vores baner på Almuevej 1, Vrold, Skanderborg.
Vejret var fantastisk med strålende sol og vindstille. 20 hold var tilmeldt og nød en dejlig dag sammen med gode venner og petanquekollegaer. Vi var specielt glade for at have Karen Marie Pedersen med som repræsentant fra DGI Petanque, både som spilleder og deltager.
Vi åbnede med registrering og morgenkaffe, og kampene startede kl. 10.00. Der blev spillet efter DGI's regler og Swiss stigesystem, med rangliste efter hver runde. I første runde blev modstander bestemt ved lodtrækning, medens i 2. - 5. runde blev spillet mod hold i samme område på ranglisten.
Der blev spillet tre runder inden vi holdt frokostpause. Efter frokost blev der spillet yderligere 2 runder inden vi var færdig. Alle kunne så slappe af med forfriskninger mens vi ventede på dagens resultater.
1. Plads og Skanderborg Petanques Vandrepokal
- Hjembæk (5 points) - Frank Nielsen, Per Larsen og Jens Martin Jensen
2. Plads
- Hvirring (4 points) - Elin Hansen, Gunner Hansen og Hans Nissen
3. Plads
- Østbirk (4 points) - Aase Stabell, Knud Stabell og Linda Thrane
4. Hvirring og Skovby, 6. Hjembæk, 7. Rask Mølle, 8. Skanderborg, 9. Skanderborg, 10. Horsens / Hvirring, 11. Skanderborg, 12. Skanderborg, 13. Skanderborg, 14. Hvirring, 15. Glud, 16. Østbirk / Horsens, 17. Skanderborg, 18. Hasselgrisen, 19. HI Skanderborg, 20. R.T.I.
Som I ser, har vi i år haft besøg fra Hjembæk på Sjælland. De stillede 2 hold der kom på 1. og 6. plads. Tillykke og velkommen tilbage næste år!
Tilbagemeldingerne fra alle vores gæster og deltagere har været meget positive. En dejlig sommerdag med perfekte forhold til petanquespil. Vi har talt sammen og lært af hinanden. Hjertelig tak for, at I alle kom og var med til at gøre det hele til en dag, som vi alle vil huske!
Seniormesse i Skanderborg
Søndag den 8. september blev der også i 2024 afholdt seniormesse på Fælleden, og Skanderborg Petanque deltog igen med en stand. Vores stand var bemandet med 2 medlemmer på rotation.
Vi siger tak til Kai Frostholm, der også i år var behjælpelig med alt det tekniske på standen. Det gjorde os i stand til at have et tv, som hele tiden viste video fra forskellige arrangementer i klubben. Der kom mange interesserede, der gerne ville tale om klubben og petanque generelt. Vi kunne vise dem kugler og gris, og vores gæster kunne få lov at mærke og blive overraskede over, hvor tunge kuglerne er. Vi kunne også stolt fremvise diplom og bronzemedalje, som blev præsenteret til Vrold 2, da de opnåede en 3. plads i årets DGI Sydøstjyllands kvartetturnering. Vi fik jævnlig besøg, og det var et fint arrangement at deltage i. Vi er klar til næste år.
Klubben benytter lejligheden til at takke Kai og alle de andre medlemmer, som deltog, for en god indsats.
Mvh
Arnbjørn Rodt
© Skanderborg Petanque • Webmaster: Arnbjørn Rodt arnbjornrodt@gmail.com • Seneste revision: 19.09.2024