Beretning ved generalforsamlingen den 3. november 2024

Foreningen blev stiftet den 10. december 2006, og det er således den 18. ordinære generalforsamling.


I foråret 2021 offentliggjorde Skanderborg Kommune et forslag til Kommuneplan, hvor ”De gamle boldbaner” i Vrold – og dermed vore petanquebaner, udlægges til boligområde. Kommunen har også ladet forstå, at de ikke er interesseret i at bevare Klubhuset i Vrold.


Kommunen har foreslået en ny placering på "Vestergade anlægget" med baner øst for cricket banen, og klubhus sammen med cricket og fodbold. Det har vi accepteret, men detaljerne er ikke helt på plads endnu.


Vi har afholdt Skanderborg Open 2024 med en deltagelse på 60 spillere. Det var et flot stævne.


Vi har afviklet de to traditionelle gæstespil med Glud Petanque, hvor Glud vandt pokalen begge gange.


I DGI´s kvartetturnering, hvor vi for første gang havde 5 hold med, opnåede "Vrold 2" en tredje plads og "Vrold 1" blev nr. 6. Det kan vi være stolte af.


Vi gentog "Begynderkurset", og vi har deltaget i "Seniormessen", samt "Petanquesportens Dag".


Markedsføringen i 2024 og "Begynderkurset" har resulteret i fleece medlemmer, hvilket er positivt - Velkommen til jer nye.


Der har også i år været et flot fremmøde til tirsdagstræningen. Flere gange har vi været over 28 spillere – det er flot, og heldigvis bakker medlemmerne op om vores tradition med at snakke 10–15 min. over en vand eller en øl efter spillet. Det er meget værdifuldt.


Vi oplever, at medlemmerne interesserer sig for hinanden også uden for petanquebanerne, og det er meget positivt.


Hvad er så vore intensioner for 2025?

Bestyrelsen håber at vi får nye flotte baner, og at vi får adgang til gode klublokaler.


Bestyrelsen vil arbejde for, at fællesskabet vil trives. Vi er meget glade for, at medlemmerne gerne vil arbejde for foreningen, og altid er villig til at give en hjælpende hånd. Tak for det.


Bestyrelsen vil fortsat arbejde for:

  • At gøre det attraktivt at spille petanque
  • At give oplevelser for den enkelte
  • At skabe et fællesskab
  • At give plads til hygge
  • At give plads til konkurrence


Afslutningsvis vil jeg takke bestyrelsen for jeres flotte arbejde i årets løb.


På bestyrelsens vegne Tage Kristensen