I gang igen - besøg af Glud Petanque                (2020)


Lige siden Covid-19 nedlukningen har samtlige petanquespiller set frem til den dag, hvor de igen kunne mødes og spille petanque. Derfor var det en glæde at kunne følge op på en 10 år gammel tradition. Det er aftalt med Glud Petanque, at man kan spille på deres baner i Glud ved Juelsminde når der er Smuk-fest i Skanderborg. Dette besøg gengældes så, når Glud Petanque besøger banerne i Vrold på et tids-punkt i foråret. Denne tradition blev fastholdt onsdag den 17. juni, hvor 32 petanquespillere spillede tre kampe mod forskellige kombinationer af spillere,
sammensat efter at have ”kastet til gris”. Det er en
fin tradition, hvor spillerne efterhånden kender hver
enkelt spillers færdigheder, så det er altid respekt –
og også af og til overraskelser, der opleves under-
vejs.

   Når spillet er slut, samles resultaterne for hver
spiller, så man kan udnævne aftenens vinder. Der
var flere, der havde vundet alle deres tre kampe,
men den bedste score blev opnået af Eva Pedersen
fra Skanderborg Petanque.


Se videoer fra det traditionsrige Glud-arrangement:
                Spillet              Detaljer

Tage Kristensen overrækker her vandrepokalen til Eva Pedersen

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skanderborg Petanque inviterer igen 

til petanquetræning efter Corona lukningen

Tirsdage 10.00 – 12.00

Onsdage 18.30 – 20.30 (med spil om klubmesterskabet)

    Der er dog fortsat nogle regler, som skal overholdes:

    1. Hold 2 meters afstand til med- og modspiller
    2. Klublokalet er lukket, så socialt samvær er udendørs indtil videre
    3. Der er adgang til toilettet
    4. Der spilles med ”egen gris”, således at kun én spiller rører den samme gris
    5. Der er kun én spiller, der ajourfører resultattavlen
    6. Der er ingen faste ringe
    7. Vand og øl kan nydes i fri luft efter spillet
    8. Hvis du bliver utryg ved andres adfærd, så sig det på en pæn måde
    9. Medbring og brug håndsprit
    10. Få det bedste ud af situationen

    I øvrigt gælder de generelle regler for hygiejne og færdsel i offentlige områder.   På bestyrelsens vegne
    PÅ FORHÅND TAK

    Venlig hilsen Tage

    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Skanderborg Petanque er blevet mere synlig for alle

    I Corona Covid-19 pau-sen er der sket det, at  "håndværkere" har sat et nyt skilt op på gavlen af Klubhuset i Vrold.
    Og ikke nok med det - de har også beskåret bevoksningen foran huset, så man tydeligt kan se det nye skilt. 

    Kom ud og kig ved lejlighed.

    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Skanderborg Petanque informerer medlemmerne

    Petanque i foreningen skal efter bestyrelsens opfattelse indeholde:


    • Fællesskab
    • Hygge
    • Oplevelser
    • Samvær
    • Klubidentitet
    • Stolthed ved stort fremmøde


    Det mener vi ikke, at klubben kan tilbyde under de nuværende Corona-restriktioner.

    Derfor åbner vi ikke for normal klubaktivitet før efter den 8. juni 2020. Indtil da er der mulighed for ”selvtræning” på banerne:

    Det vil sige, at medlemmerne indbyrdes kan lave aftale om at mødes i små grupper og hygge sig med et spil petanque. Husk - der skal være under ti personer, og der er ikke adgang til klubhuset/toiletter!

    Medlemmernes telefonnumre kan findes på:

    https://skanderborgpetanque.dk/medlemmer/medlemsnavne.html


    Brugernavn og adgangskode kan oplyses af bestyrelsen.                                               Bestyrelsen

    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Skolepetanque for elever på Morten Børup Skolen

    Efter en henvendelse fra lærer Martin Jørgensen lovede Skanderborg Petanque at lave en undervisnings- og spilledag for en flok 9. klasses elever på banerne i Vrold. Det blev en underholdende dag i selskab med motiverede unge mennesker. Se mere her. 

    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Glud-pokalen er stadig i Skanderborg Petanque

    5. august 2020 var flere af medlemmerne af Skanderborg Petanque på genbesøg i Glud, hvor der igen skulle spilles om vandrepokalen. Se mere her.

    --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

    Der blev afholdt generalforsamling 2020 - lidt forsinket

    Søndag den 6. december var der indkaldt til generalforsamling (igen). Den først ind-kaldte årlige generalforsamling blev udsat på grund af de restriktioner, Covid19 virus spredningen medførte. Med respekt for disse restriktioner blev borde opstillet med be-hørig afstand. Beretning, regnskab og budget blev godkendt. Eneste ændring i valg til bestyrelse blev, at Ellen Andersen blev valgt til bestyrelsen.

    Som sædvanlig blev Årets spiller kåret. Som det nu er sket flere gange, fik Jakob Bernhardt overrakt pokalen for at være den spiller, der i sæsonen har vundet flest kampe internt i for-eningen. Det blev vedtaget på generalforsamlingen, at det fremover også skal markeres, hvem der besætter anden- og tredjepladsen
    i denne konkurrence.


    Den lidt akavede lykønskning var præget at den øjeblikkelige Covid19 situation.